Grunden til jeg har valgt at der skal ske så mange ændringer i forhold til maden og generelt bare vores madvaner herhjemme, er helt ærligt fordi jeg har så mange drømme og forventninger til mig selv og livet. Jeg har et indre billede af, hvordan jeg gerne vil se ud, hvordan jeg gerne vil være, hvad jeg gerne vil udstråle/signalere og hvilke værdier jeg gerne vil give videre til mine piger. Dette billede hænger bestemt ikke altid sammen med dét mad-liv jeg har levet indtil nu.
Jeg gider ikke være hende der hver dag giver mine piger mad som jeg ikke helt ved hvad indeholder, jeg gider ikke være hende der ikke får lavet svømmehalsaftaler med andre fordi jeg ikke gider stå i en fællesbruser pga min krop, jeg gider ikke være hende der signalerer at hun tror at “hygge” skal indebære chips og andre mega usunde ting, jeg gider ikke være hende der ikke kan passe noget af det tøj jeg gerne ville kunne hoppe lige i, jeg gider ikke være hende der finder på tåbelige undskyldninger for ikke at gøre noget ved alle disse ting, jeg gider ikke mere være hende der altid udsætter livsstils-ændringer til på mandag (går jeg igang), jeg gider ikke være hende der føler hun skal trække maven ind hele tiden og jeg gider simpelthen ikke være hende der hader at få taget billeder pga jeg synes jeg ser stor ud.
· Jeg vil være hende der propper mine piger med sunde, lækre råvarer og hende der udvikler deres smagsløg i en retning lang langt væk fra kræsenhed.
· Jeg vil være hende der stolt står i bruseren i svømmehallen, med min familie og veninder omkring mig, imens jeg hygger og får givet pigerne tøsefarvet badetøj på imens jeg slapper af inden det går løs med leg og fjolleri i badeland. Jeg ved jeg aldrig får krop som en 20-årig igen, men det er jo heller ikke strækmærker og amme-trætte-bryster jeg er ked af
· Jeg vil være hende der smider sunde snacks på bordet og lærer mine børn af en sund snack bestemt kan være ligeså lækker som en usund.
· Jeg vil være hende der kan gå ind i en butik og kunne købe 100% efter det jeg kan lide og ikke være begrænset på om jeg kan passe det.. Det er utrolig drænene at købe tøj, når man oftere oplever at det sidder dårligt pga ens størrelse end at man måske ikke ligefrem behøver tage den største størrelse på stangen hver gang.
· Jeg er glad og stolt over at jeg her i 2014 har taget mig sammen og er gået igang. Jeg tager nu ansvar for mine beslutninger, min krop og jeg har stillet mig kritisk overfor mine dårlige vaner – det er for mig det første skridt i den rigtige retning!
· Jeg vil være hende der kravler rundt på gulvet, hopper og danser med pigerne uden at tænke over om maven slasker, om der hænger deller ud over siderne på bukserne og som har energien til at gøre disse ting – måske endda før Kornelia spørger om jeg vil lege..
· Jeg vil være hende der stråler på billederne, hvor jeg stolt vil være med foran linsen, sammen med dem jeg holder af!
