Jeg har indgået en konkurrence/væddemål med Martin – vi har aftalt at se, hvem af os der kan tabe os mest i februar måned. Jeg ved at jeg helt sikkert ikke vinder, da Martin nemt kan smide kg og gøre det uden egentlig rigtig at gøre noget.. Jeg kan kæmpe og ikke spise noget som helst andet end sunde ting og stadig sidder flæsket fast samtidig med jeg kan se på Martin at det rasler af. Hmpf! Jeg har selv indgået dette væddemål, da jeg synes det er super motiverende at have et væddemål kørende mod én der er taber sig meget.. jeg nægter nemlig at være totalt meget bagud eller bare stå stille.
Derfor elsker jeg LCHF endnu mere, efter jeg har fået lavet mig et lille skema, som jeg løbende vil dele her på bloggen den næste måneds tid. (Mere om det i et senere indlæg i dag..) Laver du konkurrencer/aftaler med dig selv, i forhold til vægttab eller for at måtte spise noget usundt, som belønning for træning eller lignende?
Jeg synes det er skønt at vi kan nøjes med at købe enorm stort ind én gang om ugen, men vi er nødt til at handle mælk og æg løbende, da vi simpelthen har et køleskab der er alt for lille.. Vi overvejer meget at få talt med udlejer om at købe et større køleskab, da vi ikke har brug for de to små fryseskuffer i det nuværende køleskab, da vi købte en skabsfryser da vi flyttede ind, som står nede i vores bryggers. Det er så nemt at handle ind til LCHF og selvom det på indkøbssedlen ser ud som om vi får det samme hele tiden, så synes jeg aldrig vi har fået så varierede måltider herhjemme. Det vidner lidt om, hvor billigt LCHF kan være og hvor nemt det egentligt er. Martin har op til flere gange begivet sig ud i at hjælpe, kogebøgerne af Jane Faeber forklarer enkelt og meget nemt fremgangsmåderne, så selvom Martin normalt ikke laver ret meget mad, så har han mod på at prøve og det går super godt hver eneste gang. Jeg nyder at vi nu ret ofte begge to (+Kornelia og Leonora i sin NOMI Baby højstol) lige står i køkkenet og hjælper hinanden i gang eller færdigt. Vores lille familie er blevet samlet om maden! Vi nyder måltider sammen, ikke kun aftensmad længere, men også morgenmad, hvor vi hygger, tager os tid til at spise og både Martin og jeg er meget mere opmærksomme på, hvad vi putter i munden. Ikke kun på grund af vores væddemål, men også bare fordi vi har fået talt meget om vores ønsker om madvaner for vores familie. Vi har lavet store ændringer, da vi før ofte tog de usunde løsninger (“færdigretter” som bare skulle mixes sammen, frysepomfritter og måske endda en Knorr sauce), men vi gider ikke være sådan en familie. Vi har fået talt om at vi gerne vil give vores børn et super godt fundament i forhold til at spise sundt. Vi vil være forbilleder for vores to piger!! Og så nyder jeg at stå i køkkenet og lave mad nu, meget mere end før, hvor det ofte var en (lidt sur) pligt som jeg altid skulle stå for, da Martin aldrig tog initiativ eller udviste interesse for, hvad der skulle handles, kom på bordet eller hvad vi proppede os med. Det var helt forkert antaget af mig; han har ligeså stor interesse, men vi skulle åbenbart lige have talt om det først, før vi begge tog tyren ved hornene og vi bevæger os i den retning vi begge gerne vil. Og når nu jeg nogle dage står 30 min, i “ulvetimen” , ude i køkkenet for at lave aftensmad, så er det på ingen måde med dårlig samvittighed overfor pigerne (mest Kornelia, da hun ofte næsten lige er kommet hjem fra børnehaven der), men med god samvittighed over at jeg bruger tiden på at forberede noget sundt og lækkert aftensmad til vores familie.